Har Donald Trump ikke ret om socialismen?

    I sin tale om nationens tilstand (the State of the Union) sagde Donald Trump, manden som er beskrevet i hele Europa som en v�rre � og farlig � t�be, at �Vi m� � beslutte os for, at Amerika aldrig bliver et socialistisk land�

    Den generale holdning i Vesteuropa, samt blandt USAs demokrater, er det kan kun v�re en dyd at oprette et velf�rdssystem.

    Men er Venezuela ikke blot et eksempel (og kun, desv�rre, det allerseneste) p� at det � tydeligt � er forkert?

    Efter 20 �r af Hugo Ch�vez og Nicol�s Maduros socialistiske Revolution, kan borgerne i hvad var engang Sydamerikas rigeste land nu nyde manglen p� mad, medicin og toiletpapir, samt str�mafbrydelser, hyperinflation, og generelt en �konomi i frit fald, mens millioner af folk s�ger at flygte til nabolandene (google BBC's "How Venezuela's crisis developed and drove out millions of people").

    Som s� mange andre, b�de i USA og andetsteds i verden (ikke mindst Danmark), var Michael Moore fuld af begejstring og beundring over den Bolvarianske revolution da Hugo Ch�vez kom til magten for 20 �r siden.  S� sent som i 2013 skrev filminstrukt�ren f.eks. at "Chavez har erkl�ret at olien tilh�rer folket.  Han brugte olie dollars til at eliminere 75% af ondartet fattigdom, og til at forsyne alle med et gratis sundhedssystem og uddannelse."

    Hvad er det, at en Michael Moore, en Oliver Stone, en Bernie Sanders, en Michael Tackett og en Dan J�rgensen, samt millioner af danskere, ikke forst�r, at i Venezuela er socialismen ikke blot mislykket, det har bragt borgerne i Latinamerikas allerrigeste land til fattigdommens rand?

    I deres iver efter at vise hvor overlegen resten af verden � eller i hvert fald Europa � er i forhold til USA glemmer de at omtale de (mange) lande hvor det har vist sig at "t�berne" (udtrykket � som de fleste danskere er givetvis enige med � stammer fra Niels Jespersen i Berlingske vedr�rende s�danne folk som Ronald Reagan, Sarah Palin, og Donald Trump) som er skeptiske overfor indf�relsen af et nationalt velf�rdssamfund har utvivlsomt haft ret.

     Fordi det ikke har et sundhedssystem som "alle andre lande" bliver Kapitalismens hjemland regelm�ssigt beskrevet som et "mareridt".  Skulle ordet ikke hellere anvendes om Venezuela, en nation med tomme supermarkedhylder der lider en 85% mangel p� medicin og hvor millioner pr�ver at udvandre?

    Donald Trumps udtryk for s�dan nogle lande skulle v�re "shitholes" (hvis det virkeligt passer at pr�sidenten har brugt det ord), et udtryk der er blevet ganske vist kritiseret over hele kloden.

    Nu taler vi om lande med tomme supermarkedhylder hvor man skal bruge flere timer hver dag til at k�be et stykke br�d eller en rulle toiletpapir (hvadenten det er i Leningrad � for en generation siden var det Sovjetunionen � eller Caracas) � hvis s�danne varer overhovedet kan findes.

    Er det virkelig taktl�s at kalde s�dan nogle lande for "shitholes"?

    Hvad ellers skal man kalde et land hvor en v�sentlig del af befolkningen � hvadenten der er fra Latinamerika (i Venezuela er det en sjettedel) eller Syrien � er udvandret til udlandet i de sidste ti �r?!

    Betyder det s� ikke at emigranterne selv siger �  i s� mange ord � at deres egne lande kan de facto beskrives som et shithole? 

"THE BLIND SPOT" I FOX NEWS KONTROVERSET

    I dette sammenh�ng har der v�ret meget humor over at en Fox News journalist har sammenlignet Venezuela med Danmark.  Der har utvivlsomt v�ret overdrivelse i Trish Regans reportage, men kan det ikke virke lidt indskr�nkende at den eneste lektie, som danskerne synes at have taget fra kontroverset er (igen) at de konservative amerikanere er ikke andet end nogle uvidende tumper som burde kende mere til verdenen?  (Samt selvf�lgelig den stedsegr�nne dr�m om at USA burde efterligne Skandinavien og � endelig � f� et socialistisk samfund.)

    Sig mig:  Passer det virkelig at danskerne bare kan lay back and relax?  Har danskerne ikke egentlig ogs� en lektie at l�re?  Som m�ske er vigtigere�  At n�r "tosserne" er bet�nkelige om lande (eller rettere om revolutionernes ledere) der har valgt socialismen, har de ofte haft� god grund til det?  Er Chavez's Venezuela (efter bl.a. Lenins USSR, Ceausescus Rum�nien, og Maos Kina) ikke et godt bevis p� det?

    Har alle lande (eller rettere, alle revolutionernes ledere) ikke lovet samme fremtid i skandinavisk stil?

    Hvem kan forudse med sikkerhed, om en venstreorienteret regime vil f�lge Denmarks eksempel eller Venezuelas?  Er der nogen (Michael Moore?  Bernie Sanders?  Alexandria Ocasio-Cortez?  Dan J�rgensen?), der har svar p� det sp�rgsm�l?

    Da Donald Trump gav sin f�rste tale i FN i 2017, fokuserede medierne (det, som han kalder for "fake news") p� det kontroversielle � hans kommentarer om Nordkorea og "Rocketman"; b�de i USA og i udlandet undlod de for det meste at berette om, hvad pr�sidenten havde at sige om socialismen.

    �The problem in Venezuela, is not that socialism has been poorly implemented, but that socialism has been faithfully implemented.  From the Soviet Union to Cuba to Venezuela, wherever true socialism or communism has been adopted, it has delivered anguish and devastation and failure.�  F�lgende �r sagde Trump at �Today, socialism has bankrupted the oil-rich nation and driven its people into abject poverty.�

    Vedr�rende Trumps State of the Union: i Information griner en George Blecher af "talens gammeldags pr�g � og selv dens 1950'er-agtige udfald imod socialismens r�de fare", men sandheden er, at socialismen synes at v�re den eneste ideologi som man skal bed�mme p� alene deres (sj�ldne) "succeser." Aldrig skal f�lgende lande n�vnes: Albanien, Algeriet, Angola, Burma, Congo, Cuba, Ethiopien, Laos, Somalien, Vietnam, Yemen, osv osv osv�

    N�h, kun de skandinaviske lande og/eller Vesteuropa skal n�vnes � selv om vi her i Skandinvien protesterer (med rette) at udtrykket Socialisme er langtfra en tilpassende beskrivelse om vore lande.

    I The Daily Signal forklarer David Harsanyi at "nutidens socialister [amerikanske s�vel som udenlandske] klukker h�jt ved at lade som om kollektivistiske politik ikke f�rer til andet end uskadelige resultater som lokale biblioteker. Men i mange �r priste de ogs� diktatorerne i Cuba, Nicaragua og Venezuela" (for ikke at n�vne Sovjetunionen og Kina).

    Det er ikke kun det danske system som danskernes yndlingspolitiker i USA, Bernie Sanders, har hyldet. "For ikke s�rlig l�nge siden," forts�tter David Harsanyi, roste Vermont Senatoren "Hugo Chavez som arkitekten af the American Dream, endnu mere end selveste USA." (!)

    Socialister i udlandet og i USA, som Alexandria Ocasio-Cortez (AOC), "kan lide at bebrejde enhver ulighed, enhver glubsk forbryders handling, enhver nedtur og enhver social sygdom p� kapitalismens uretf�rdighed. Men ingen af dem indr�mmer, at kapitalismen har v�ret den mest effektive m�de i historien til at afskaffe fattigdom."  Samt den mest effektive m�de i historien til at financiere� det enkelte lands hele velf�rdssystem.

NOGLE PINLIGE SP�RGSM�L OM DET DANSKE VELF�RDSSYSTEM

     Det siges at hvis socialismen har v�ret en katastrofe i visse lande der f�rer til elendighed og fattigdom, s� kan det ikke n�gtes at det v�ret en succes i en del andre lande.

    Det bringer os til adskillige pinlige sp�rgsm�l:

    Passer det ikke, at de fleste lande hvor velf�rdssamfundet blev oprettet nogenlunde godt efter Anden Verdenskrig � hovedsageligt Japan og Vesteuropa � er netop de lande som fik k�mpe injectioner af penge fra udlandet efter krigen; dvs milliarder af dollars fra � who else? � Amerika (i Europa, via Marshall-planen)?

    Udover det, har man lov til at sige at danskernes stolthed over deres sociale system nogengange undlader nogle betydningsfulde detaljer?

    To af de ting, man mest beskylder USA for er dels, at amerikanerne ikke bruger nok p� det sociale og dels, at deres "krigsgale" generaler bruger (alt) for meget p� milit�ret � mens de peger p� deres egne landes fredelige, og gavmilde, brug af deres BNP (dvs af deres skatteyderes skattepenge).

    Men hov! passer det ikke, at hvis lande i Vesteuropa bruger lidet p� deres egen milit�r medens de har penge til r�de til at bruge penge p� det sociale, er det ikke fordi � et det ikke netop fordi � Uncle Sam bruger s� meget p� Amerikas forsvar; som ogs� fungerer som forsvar for hele Vesten?

    Forklarer det ikke samtidig amerikanske presidenters regelm�ssige b�nfald til Europa at bidrage mere til forsvaret, senest Donald Trumps vrede i Brussel over NATO i 2018?

    Det korte af det lange er f�lgende:  Europ�erne kan g� rundt og prale over deres status som alhellige fredsstiftere i kontrast til de afskyelige amerikanske tumper pr�cis fordi deres regninger bliver betalt af og deres forsvar bliver garanteret af samme afskyelige amerikanske tumper.

    Hvorom alting er, s� gentager vi danskere, hvor stolte vi er, at vi har dette sundhedssystem som vi allesammen har gavn af.

    M� nogle flere sp�rgsm�l blive stillet?

    Var vi ikke lige s� stolte af vores sundhedssystem for 10 �r siden?  For 20 �r siden?  For 40 �r siden?  For dem som var i live dengang kan svaret n�ppe v�re andet end et helt sikkert ja.

    Ligeledes med andre emner, som vore k�refart�jer, eller vore telefoner.  Er vi ikke tilfredse med vore telefoner nu?  Var vi, eller vore for�ldre, ikke lige s� tilfredse med vore telefoner for ti �r siden?  For 40 �r siden?  Var vore forf�dre ikke lige s� tilfredse med vore telefoner for 100 �r siden?  Med vore kommunikationsmidler i det 16. �rhundrede?  I det 11.?

    Men I dag ville vi ikke v�re tilfredse med vore kommunikationsmidler for 1000, eller 500, �r siden.  Vi ville ikke v�re tilfredse med telefonerne fra 1930erne, eller fra 1970erne, eller fra 1990erne.  Faktisk ville vi den dag idag n�ppe v�re tilfredse med vore telefoner for blot 3-4 �r siden.

    I mellemtiden er der nemlig kommet fremskridt.  Og hvor kommer den fremgang fra?  Kommer det ikke prim�rt fra Nordamerika?

    Det er der ikke mange der tror p� (fordi der ikke er mange der t�nker over emnet?).  Find en liste p� nobelpriserne i medecin (samt andre videnskabelige emner): Det er ikke altid amerikanere der vinder.  Men det er det oftest.  Og mange af de engl�ndere og andre udl�nginge der vinder har ofte arbejdet p� amerikanske instituter.

    For eksempel blev den franske presse stolt, da en franskmand var blandt Nobel vinderne i medecin i 2008 for forskninger om AIDS. Men dengang var Luc Montagnier ikke l�ngere til at findes p� l'Institut Pasteur; han var blevet tvunget ud af sit arbejde p� grund af hans pensionsalder (social retf�rdighed, forst�s) og arbejdede i� USA.  (Den dag idag findes han forresten i Kina.)

    De seneste udviklinger der hj�lper medicinens fremgang er personal computers og smartphones, opfindelser der var helt ut�nkelige da jeg blev f�dt, og som ikke engang fandtes i science fiction historier.

    For et par �r siden sad jeg ganske fredeligt p� en caf� i Paris og n�d en drink da jeg pludselig begyndte at se uhyggelige brune pletter der dansede foran det ene �je.  Jeg ringede til en venindes far som var pensioneret �jenl�ge, og han sagde at jeg m�tte �jeblikkeligt (hvis jeg m� have lov til at bruge udtrykket) tage til l'H�pital des Quinze-Vingts.  Det viste sig at v�re begyndelsen af en retinal l�srivelse.

    N�ste gang vi m�dtes, spurgte jeg ham hvordan det ville v�re g�et da han var �jenl�ge for 30 �r siden.  Jo, jeg ville have f�et en aftale med en specialist, og efter en tretimers operation ville jeg have overnattet i en hospitalsseng.  Men i 2016?  Der fik jeg laserbehandling fra en medicinsk pratikant, en pige 23 eller 24 �r gammel, og efter 20 minutter var det slut og jeg fik lov til at g� hjem (givet, efter to-tre timer i ventesalen).

    Igen:  Ville danskerne (eller franskm�ndende) v�re tilfredse den dag idag for den velf�rdssystem Danmark (eller Frankrig) havde for 50 �r, eller 20 �r, eller blot 5 �r, siden?

    Nu �nsker man inderligt, at amerikanerne efterligner Europa � gid de der yankees kunne, ligesom os, bare ingen bekymringer have og fokusere p� at have det sjovt og more sig � uden at det p�virker landets "can do" spirit.

    Da langt de fleste opfindelser der i de sidste 200 �r � hvadenten det er i Nordamerika eller andetsteds i verden, hvadenten det er dampskibe eller jernbaner, hvadenten det er personal computers eller smartphones � er kommet fra eller er blevet forbedret i USA, burde alle fors�g p� at �del�gge eller h�mme fornyelser (ogs� kaldet: killing the goose that lays the golden eggs) ikke afv�rges?

    Som Stanford "policy expert" Lanhee Chen fort�ller i en Prager University video (What's Wrong with Government-Run Healthcare?), "systemer hvor regeringen kontrollerer sundhedsv�senet, nedtrykker p� s�gen efter nye botemidler og innovation � [og] medicinske gennembrud kommer sj�ldent fra s�danne lande. De kommer fra USA, hvor regeringen holder sig fra. � Biomedicinske forskningsudgifter i USA overstiger langt fra ethvert land med nationaliseret sundhedspleje � L�vens andel af de biomedicinske forsknings- og udviklingsudgifter i USA � over 70 milliarder dollar i 2012 � kommer fra den private sektor."  Dermed f�r amerikanerne innovation, som alle andre folkeslag eventuelt f�r nytte fra.

    (Men i det hele taget m� det siges at danskerne burde holde sig bort fra de circa 200 korte Prager University videoer p� internettet; det ville jo v�re forf�rdeligt hvis den almindelige dansker ikke l�ngere kunne overbevises om, hvor tumpet den almindelige yankee var.)

DEN SANDE GRUND HVORFOR USAs DEMOKRATER HYLDER SKANDINAVIEN
(OG HVORFOR EUROP�ERNE HYLDER USAs DEMOKRATER)

    Men lad os droppe Danmark som eksempel, s� den almindelige l�ser ikke bliver forarget.  Lad os tale i stedet for om et af nabolandene.

    I sin bog om de nordiske lande (�The Almost Nearly Perfect People: Behind the Myth of the Scandinavian Utopia�, p� dansk �Det er et lykkeligt land�), skriver Michael Booth at i "st�rstedelen af det 20. �rhundrede har Sverige de facto v�ret en etpartistat, og partiet hed Socialdemokraterna.  De regulerede alle aspekter af deres pligtopfyldende, f�jelige borgeres liv og gjorde deres yderste for at s�rge for, at alle overholdt deres moderne, progressive samfundsnormer."

    N�r forfatteren (som i�vrigt er venstreorienteret) beskriver Sverige som "en totalit�r stat", er det selvf�lgelig ikke i samme grad som f.eks. Sovjetunionen, men fordi der "var ikke ret mange aspekter af svenskernes liv, som staten ikke bestr�bte sig at kontrollere � fra l�nninger til b�rneopdragelse, drikkevaner, tv-vaner, l�ngden af deres ferier og deres syn p� Vietnam-krigen" (cf. Uncle Sams p�st�ede forf�rdelige undenrigspolitik).

    Men danskerne, og resten af de nordiske lande (hvis ikke hele verdenen), er overbevist om at intet kunne blive bedre for USA, og for verden selv, end hvis USA blev "fundamentally transformed" (Barack Obamas ord) og endelig fik lige s� ekstensiv en administrativ formynderstat (p� engelsk: a nanny state) som de europeiske lande har.

    Hvis det er rigtigt at Barack Obama var den vidunderligste amerikanske pr�sident i verdenshistorien (ligesom, i deres tid, Lenin og Che Guevara, for ikke at glemme Mao og Ch�vez, etc etc etc�), bliver den eneste logiske konklusion s� ikke at det ville v�re vidunderligt for landet hvis s�dan et pragtfuld �bermensch blev livsvarig Leder?

    Hvis det er rigtigt at demokraternes modstandere er s� v�mmelige som de beskyldes for ("deplorables", kalder Hillary Clinton republikanerne jo), er den logiske konklusion s� ikke at disse umenneskelige barbarer burde miste flere rettigeheder, deriblandt deres free speech (ytringsfrihed) samt deres valgrettigeheder?

    Og er den logiske konklusion s� ikke at republikanerne faktisk er folkefjender, som burde straffes � hvadenten det er med tab af valgrettigheder, h�je(re) skatter og beslagl�ggelse af adskillige egendomme?

    Eller m�ske burde Republikanerne faktisk s�ttes i genopdragelseslejre, for at blive omskolet?  S� kunne de endelig anerkende hvor vidunderligt det er for et folk at have venstreorienterede politikere, professionnelle funktion�rer, og utallige love til dannelse af en nanny state der regerer ethvert aspekt af deres daglige liv?

    Det er jo ganske ufatteligt at amerikanerne ikke kan indse, hvor heldige de ville v�re, hvis blot Hillary eller Bernie eller AOC (eller Barack, stadig) var i det Hvide Hus.  Det er ogs� ubegribeligt at amerikanerne ikke kan forst� hvor lykkelige de ville v�re hvis blot de havde lige s� h�je skatter som i Danmark, hvis blot de havde lige s� mange funktion�rer som i Danmark, og hvis blot de havde lige s� meget bureaukrati som i Danmark.  (Og hermed lukker vi for sarkasmehanen.)

    Husk Booths beskrivelser om Sveriges etpartistat:  er den logiske konklusion ikke at dr�mmen om USA under demokraterne (hvadenten det er i selveste USA eller i udlandet) bliver et spejlbillede af Sverige under Socialdemokraterna?

    Bliver den logiske konklusion s� ikke af den almindelige kritik af USA lyder temmelig meget som et spejlbillede af socialismens/kommunismens dr�mme?

    (Og forresten, forst�r vi nu ikke lidt bedre hvorfor amerikanerne �nsker at skulle holde fast til deres v�ben og til deres Second Amendment?)